Udlæsning af fejlkoder
Få tjekket din bil for fejl i elektronikken
Moderne biler er fyldt med elektronik – alt afhængig af bilens udstyr er der i dag mellem 25 og 40 små computere i en bil. Hvis der opstår fejl på det elektroniske udstyr kan man udlæse fejlkoderne og derigennem rette op på fejlene.
Hos Bilservice Herning har vi det rette udstyr til udlæsning af fejlkoder og de kompetente teknikere til at foretage udlæsning og eventuelle reparationer.
Udlæsning af fejlkoder sikrer, at alle sensorer virker rigtigt – gør de ikke det, vil din bil måske bruge unødige mængder brændstof eller dit partikelfilter ikke fungere korrekt. Disse fejl kan på sigt også påvirke motoren og ødelægge din bil.
Hvornår er der behov for en udlæsning?
Udlæsning af fejlkoder er bl.a. aktuelt hvis en lampe lyser i bilens display, men selv hvis ingen lamper lyser, så kan din bil have fejl, som kun kan afsløres ved en udlæsning af fejlkoder.
En udlæsning af fejlkoder foretages ofte i forbindelse med et serviceeftersyn. Har du valgt ikke at køre din bil regelmæssigt til service, bør du overveje at få foretaget en udlæsning mindst hvert andet år – og så selvfølgelig, hvis du oplever problemer med bilen.